Der afholdes generalforsamling med valg til bestyrelsen.
I CISV er det os frivillige, der får det hele til at ske – fra hyggelige weekends til vilde sommerlejre. Uden hinanden var der ingen CISV-oplevelser for børn og unge. Til generalforsamlingen samles vi for at dele idéer, fejre fællesskabet og finde ud af, hvordan vi sammen kan skabe endnu flere gode oplevelser. Kom og vær med – vi har brug for dine tanker, din energi og ikke mindst dit selskab!
Så kom med – bliv en del af fællesskabet, og vær med til at gøre en forskel. Vi ser frem til din deltagelse og dine bidrag til lokalforeningens fortsatte succes!
Dagsorden
Valg af dirigent og referent
Bestyrelsen orienterer om året der gik og planerne for året der kommer
Bestyrelsen fremlægger regnskabet for 2025 samt budgettet for 2026
Vedtægtsændringer jfr krav fra International Office (IO)
Følgende skal tilføjes i afsnittet Medlemmer i vedtægterne :
Stk 1. Et medlem, der gennem ord, handlinger eller anden adfærd udviser en optræden, som er i strid med foreningens formål, værdier, vedtægter og øvrige styredokumenter, kan ekskluderes af CISV Danmark i henhold til bestemmelserne herom i CISV Danmarks vedtægter.
Stk. 2. Et medlem, der er ekskluderet af CISV Danmark, udmeldes af lokalforeningen.
Indkomne forslag skal sendes til formand Stine Byskov Posselt senest 14 dage før generalforsamlingen på mail stine.byskov@dk.cisv.org